En bestilling på et mindre smalt maleri, endte med et stort
Maleriet du ser her er bestilt af et par der var flyttet fra et stort hus, til en ny lækker lejlighed, med en fantastisk udsigt over skov og by. De boede meget moderne og tidsløst og de havde både købt nyt og været ret konsekvente med de få ting de ville bevare af møbler, arvestykker og pynteting. Den oprindelige bestilling var et mindre smalt maleri, der skulle hænge i stuen. Da vi gik rundt i lejligheden, blev jeg ved med at se et stort maleri for mig, på den mest centrale plads i boligen. Det var en stor væg mellem to døre, som man kunne se fra stuen, spisestuen og køkkenet. Jeg foreslog dem dette og de var meget hurtige med på “plan B”. Nu er de meget glade for det store maleri og de synes at binde stuerne og deres stil rigtig godt sammen.