Workshops

Aktuelle workshops

Melder du dig til en af mine workshops, vil du lære nogle få men brugbare teknikker til at komme i gang med at male abstrakte malerier. 

Det er en workshop til dig, der længe har ønsket at male, men lige mangler modet til at hoppe ud i det.

Det er til dig, der gerne vil fordybe dig i leg med farver, maling, og andre materialer, der tilsammen kan give dig inspiration til at finde dit eget udtryk i de abstrakte maleriers verden. 

Vi vil på workshoppen komme ind på teknikker til opstart af maleri på lærred. 

Jeg vil også give dig nogle redskaber til at opnå dybde i dit maleri. Og Derudover vil jeg præsentere dig for nogle øvelser, der kan være behjælpelige, når du er er i tvivl om hvordan du kommer videre med dit maleri. 

Derudover vil det forhåbentlig også blive nogle hyggelige timer, hvor du også får tid til at fordybe dig i dit maleri, og jeg vil undervejs i processen give dig sparring, hvis du behøver det.

Kurset vil være et weekendkursus. Dvs lørdag fra 10-16 og søndag fra 10-14

Med i prisen er:

Forplejning. Dvs rundstykker, kaffe, the, sodavand og frokost. 

Maling og div remedier. Har du særlige pensler, du gerne vil bruge, bedes du også selv medbringe dem. 

Når du kommer, har jeg et udvalg af lærreder som du kan købe. Du er også velkommen til at tage egne lærreder med. Der er dog begrænsning på hvor store de kan være, pga pladsmangel. Maks 100×140

tidligere deltagere skriver

Tusind tak for nogle hyggelige timer sammen med jer i Randers i weekenden. Jeg er bare så glad for, at jeg meldte mig til dette kursus og jeg har lært rigtig meget. Det skal der nu udvikles på. Tak for god og udfordrende undervisning, Pia.

Tusind tak for et FEDT kursus. Tak for udfordringer, nye teknikker, puf i nye retninger / teknikker. Skøn stemning, lækker mad og forkælelse. Min bedste anbefaling 🤩😊🎨 Jeg kommer igen 🤗🎨

Ej, hvor skal de kommende kursister glæde sig, til det bliver deres tur! Det har været så sjovt og dejlig en weekend! Tusind tak, vi har virkelig fået fuld valuta for pengene. Jeg kommer gerne igen! 🎨🖼